Testkørsel af Suzuki SV650 (SV650SK3)
Af Rune - d. 20-10-2003
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Den 11. august 2003 havde jeg fået arrangeret en prøvekørsel af Enghaves SV650.
Det var en flot sommerdag, skyfrit og 30 grader i solen.
SV’eren blev sat frem og efter en kort introduktion var den min:
Det første man lægger mærke til når man sætter sig op på SV’eren er den sportslige kørestilling. Når man er vant til GS’erens forholdsvis neutrale og oprejste kørestilling, så føles SV’eren temmelig sportslig, med de højere fodhvilere og sæde og lavere styr. Et kort øjeblik kunne jeg mærke en svag krampe på vej i inderlåret, men det gik hurtigt væk igen.
På vej ud af Enghaves gård lagde jeg straks mærke til at jeg var kommet over på en mc med fast kåbe og integrerede instrumenter, for jeg kunne pludselig ikke se at jeg drejede styret! Sådan føltes det i hvert fald. Men det er kun når man kører meget langsomt man lægger mærke til det.
Jeg drejede til højre ned af Enghavevej for at komme på motorvejen hjem til Albertslund. Straks lagde jeg mærke til at SV’eren er noget kraftigere end GS’eren, for accelerationer gik noget hurtigere. Da jeg kom ud på motorvejen, som ikke var særlig trafikeret, kunne jeg selvfølgelig ikke nære mig, jeg måtte lige se hvor hurtigt SV’eren kunne køre; 205 km/t sagde det digitale speedometer, inden jeg var nødt til at slække på gassen og det var gået noget hurtigere at komme derop end min GS’er når 170 km/t (som er topfart med mig på).
Under denne hastighedstest kunne jeg dukke ned bag den udmærkede kåbe som yder fin beskyttelse mod fartvinden. Selv ved landevejskørsel hvor man ikke er krøbet i læ bag kåben er der fin afledning af fartvinden væk fra overkroppen. Sidespejlene som er monteret på kåben er gode, placeret rimelig langt ude til siderne og ikke generet af vibrationer ved høj hastighed.
Efter motorvejen kørte jeg lidt rundt på nogle forskellige veje, hvor jeg lagde mærke til at SV’eren er både meget retningsstabil, dvs. den kører pænt i en lige linje uden slinger i valsen, men samtidig er den meget styrevillig, den styrer hurtigt ind i et sving og ligger stabilt hele vejen rundt i kurven. Meget lækkert.
Gearkassen føles god og med et fint ”klik” ved hvert gearskifte. Fodhvilerne er noget racerprægede, dvs. tynde og hårde, dog med et tyndt lag gummi. Så længere tids kørsel kan mærkes i fodsålerne, især hvis man kører med fodhvilerne placeret midt under foden. Ved at flytte fødderne lidt en gang i mellem, så er det dog et mindre problem.
Sædet som også er racerpræget, dvs. hårdt, er dog stort nok til at man kan flytte måsen lidt frem og tilbage for at ændre kørestilling og dertilhørende belastning på bagdelen.
Instrumenterne er gode, med analog omdrejningstæller og digital display med hastighed, kilometertæller, triptæller, ur og kølevandstemperatur. Det digitale speedometer er dog lidt langsommere at aflæse end hvis det havde analogt med viser, så jeg havde tendens til ikke at checke min fart så tit. Der er også benzinmåler, så ved lav benzinstand lyser der en advarselslampe i instrumentbordet. Så er der til gengæld ikke benzinhane. Der er altid kørelys tændt og ydermere er der katastrofeblink.
Affjedringen føltes god, men sammenlignet med min GS’er kan det vel næsten også kun blive bedre. Min forholdsvis begrænsede erfaring gør også at jeg ikke kan sige noget mere detaljeret om affjedringens evner.
Motoren er god, masser af bundtræk, det er bare om at dreje på håndtaget så accelerere den. Den vibrerer som en to-cylindret motor nu gør, men vibrationerne føltes ”gode” i forhold GS’eren hvor de føles lidt som en uheldig sideeffekt. De er heller ikke så højfrekvente som på GS’eren, men det skyldes nok vandkølingen som dæmper og gør vibrationerne dybere. Over 7000 omdr. siger den også et lækkert ”båårpp”, som jeg tror er rent indsugningsbrøl, da udstødningen er stor og virker meget dæmpet. Desuden er motoren med benzinindsprøjtning, hvilket bl.a. betyder at der ikke er nogen choker, indsprøjtningen justerer automatisk omdrejningstallet i tomgang indtil motoren er varm.
Der er en del motorbremsen, som man lægger mærke til når man slipper gassen mens man kører, det er dog meget lig GS’eren, så det er kun folk der er vant til 4-cylindrede maskiner som vil lægge særlig mærke til det.
Bremserne var jeg tilfreds med, fint bid foran i de dobbelte skiver, som dog har lidt ueksotiske flydende kalipere, men udmærket bremsekraft efter min mening. Pedalen til bagbremsen var lidt hård synes jeg, men så undgår man måske at låse baghjulet (?)
En lille ting jeg bemærkede da jeg skulle tanke er at der er en indsnævring af påfyldningshullet, ligesom på nyere biler. Så vidt jeg ved er det for at undgå at man uforvarende tanker diesel, men det har også den fordel at benzinen så ikke sprøjter op ad hullet når man tanker.
Alt i alt en lækker mc, tydeligt sportspræget og med tilstrækkelig motorkraft til at matche udseendet.
Den bliver højst sandsynligt min næste mc :-)
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------