Pocketbike - Sådan begyndte jeg
Af Rune - d. 19-08-2005
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Grunden til jeg startede med at køre pocketbike var egentlig for at få noget mc kørsel i vintermånederne, for jeg havde jo læst at de kørte på indendørs go-kart baner om vinteren.

Men der var da også andre grunde, bl.a. at få kørt noget race som var økonomisk og praktisk overkommeligt. Økonomisk fordi det bare skulle være på en "for sjov" basis og praktisk især fordi de transportmidler jeg har adgang til er mine forældres biler hhv. en almindelig personbil og en mindre gul-plade bil.

Jeg havde kigget på pocketbike-ideen et stykke tid, primært på nettet og havde derved hurtigt fundet frem til www.pocketbike.dk som jo viste sig at køre på Albertslund's go-kart bane, samt i Ballerup om vinteren. Kunne det være mere praktisk for mig, når jeg nu selv boede i Albertslund (og kendte banen fra dengang jeg kørte go-kart) og Ballerup var kun 10 minutters bilkørsel væk.

Så da jeg endelig fik besluttet mig for at det her skulle prøves, så skrev jeg en email til klubbens formand og fik besked på at komme ned på banen når de trænede for at se hvordan det foregik og for at aftale en evt. prøvetur.

Som sagt, så gjort. Det viste sig dog at formanden som jeg havde emailet med ikke var der de par gange jeg var der, men jeg fik snakket med folk og anden gang snakkede jeg med klubbens kasserer Søren (den nuværende formand i dag) som hurtigt fik arrangeret at jeg tog mit mc tøj med næste gang, så kunne jeg få en prøvetur.

Prøveturen stod Henrik Berendt for. Henrik var i sin tid med til at starte Pocketbike.dk men er i dag almindeligt medlem, men samtidig forhandler af bl.a. Blata pocketbikes gennem sit firma www.nce.dk. (men det var alt sammen noget jeg først fandt ud af senere).

Henrik havde en pocketbike klar til prøvekørsel og jeg "spændte hjelmen" og blev instrueret i hvad jeg skulle gøre, f.eks. skulle jeg huske at læne mig forover når jeg accelererede.

Jeg satte mig på pocketbiken og krøllede benene sammen... Troede jeg. Men ak. Den læderdragt jeg havde købt for nylig (på tilbud) viste sig at være for lille/stram, så benene kunne simpelthen ikke trækkes sammen i den påkrævede stilling.

Efter et par mislykkede forsøg gav vi op og jeg skyndte mig hjem og skiftede til mit tekstil mc tøj.
Tilbage på banen igen og nu lykkedes det. Fødderne op på fodhvilerne og afsted !

Noget usikker på den lille "kværn" var jeg dog. Den korte akselafstand, stejle forgaffel, små hjul og smalle styr gjorde at man skulle "styre" noget mere end på en almindelig mc.

Efter et par omgange i sneglefart steg modet. Måske til overmod da det lykkedes mig at skvatte i svinget for enden af langsiden.

Ingen skade sket. Op på pocketbiken igen og rundt og rundt indtil det ternede flag kom frem.

Det var sjovt !
"En gang til !" som de siger i BonBon Land. Men jeg måtte pænt vente til det blev pocketbikes'ne der skulle køre igen (der veksles mellem pocketbikes og større road race mc'ere).

Endnu et heat blev kørt på den lille pocketbike og smilet på læberne blev ikke mindre end før.

Bagefter var det slut for den dag og jeg sagde pænt tak og tog hjem.

Ca. en uge efter tog jeg kontakt til Henrik Berendt via hans hjemmeside www.nce.dk og sagde at jeg måtte eje en pocketbike.

Men det skulle være den store. En "midi bike", så jeg havde lidt bedre plads til benene.
Så det blev til en Blata B1.
Jeg kunne komme og hente den med det samme, inkl. noget rabat, da det var en demo model Henrik havde tilbage. Så hvis jeg kunne leve med få den i den farve den nu havde, så var den min til en god pris og øjeblikkelig levering.

Jeg slog til og da jeg hentede den fik jeg samtidig taget mål til en køredragt, så det ikke gik ud over mit mc tøj hvis jeg faldt på pocketbiken (prøveturen havde allerede kostet mig en flænge på knæet af mine dyre Rukka bukser). Skæbnen skulle dog vise sig lunefuld og mine ikke-standard kropsmål skulle vise sig at være en udfordring for den italiener der fremstiller dragtene.

Så det er først i dette års udendørssæson, efter sidste års udendørssæson og hele indendørssæsonen, at jeg har fået min rigtige køredragt og nu ikke længere er tilbageholdende med at give fuld gas af frygt for flere huller på mit (regntætte) mc tøj.

Resten af den udendørssæson jeg startede midt i gik hurtigt for jeg havde masser at lære.
Der var en del tilvænning til den lille pocketbike (pb) og især det med at få fødderne på plads var en udfordring hvilket mine mc støvler viser tydelige tegn på i dag, efter at have skrabet i asfalten flere gange.

Men jeg blev bedre og tempoet steg gang for gang.

Så sluttede udendørssæsonen og vi rykkede indendørs til banen hos Fart og Tempo i Ballerup.
Her skulle der vise sig yderligere udfordringer:
En ting var nedsat vejgreb (grip) fordi underlaget var beton og ikke asfalt som udendørs. (det var dog mere en frygt end et reelt problem for mig da jeg endnu kørte forholdsvis langsomt).

En anden ting var barriererne. Nu kunne man ikke længere "reddes" ved at køre ud i græsset eller gruset, men ville i stedet blive mødt at en mur af bildæk.

Den sidste ting var en teknisk ting: Gearing. Grundet indendørsbanens beskedne længde og især mængden og størrelsen af svingene gjorde at gearingen på pb'en måtte ændres, da koblingen lynhurtigt blev slidt op.

Så et større tandhjul kom på baghjulet, samt en ny kobling og så gik det meget bedre.

På grund af timingen, var det indendørs jeg skulle gøre de største fremskridt.
Jeg fik bl.a. nogle rigtige pb køresko og jeg fik langsomt trænet mine ankler, så jeg kunne sætte foden på "højkant" på ægte pb maner.

De mekaniske evner blev også udfordret. Jeg skulle skifte kobling og kæde, samt afmontere udstødningen da det lykkedes mig at skvatte og knække den, så den skulle svejses af min bror.

Det sidste der manglede var at komme helt ned i svingene og sætte knæet i underlaget, men da jeg stadig kørte i mit mc tøj, var jeg ikke villig til det endnu.

Så startede udendørssæsonen igen og ind i mellem regnvejrsdagene er det da også blevet til noget kørsel.
Jeg fik endelig min køredragt og pludselig lettede en lille bekymring fra mit sind: ikke mere tilbageholdenhed, køredragten er købt til at blive ridset.

Det varede da heller ikke længe inden knæet kom i asfalten og jeg stolt kunne fremvise ridserne på knæslideren til vennerne.

Forskellen i mine omgangstider steg faktisk så meget på kort tid at folk spurgte hvad der var sket og om jeg havde tunet min pb.

Dermed ikke sagt at jeg er blandt de hurtigste men måske et sted i midterfeltet og antallet af gange jeg bliver overhalet med en omgang er kraftigt reduceret fra da jeg startede.

Så indtil videre tjener pb'en sit formål.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------