Relokering af speedometersensor
Af Rune - d. 30-04-2005
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lad mig starte med at sige at jeg ikke kunne have gjort dette hvis ikke der var en der havde lavet en guide, nemlig Jason som har skrevet en guide her

Speedometer-relokationen består af to dele, hhv. montering af en ny sensor og rotor samt montering af en Speedohealer.

Formålet er at flytte speedometersensoren fra forhjulet til drivakslen.
Begrundelsen er at en GSX-R forgaffel ikke er lavet til at have speedometersensoren på forhjulet, da GSX-R'eren netop har sensoren på drivakslen.

Du skal bruge følgende:
-Speedosensor fra en GSX-R eller SV1000 (ca. 280,- kr. via eBay)
-Speedorotor fra en GSX-R (130,- som reservedel fra Suzuki)
-Speedohealer (594,- kr. fra www.speedohealer.com)

Derudover skal du bruge:
-1 stk. M8x20mm bolt til rotoren, gerne unbraco
-1 stk. M4x20mm bolt + (låse-)møtrik til koblingskabel/-arm samlingen
-1 stk. M5x15mm bolt + låsemøtrik til speedosensoren

Af værktøj skal du bruge:
-3-8mm metalbor, så nye og gode som muligt !
-M8 gevindskærer
-Slibesten (til nød bare en fil)
-Ledning
-Krympeflex
-Loddekolbe og loddetin
-Kabelstrips
-Fil, rund og firkantet

Vi starter med monteringen af sensor og rotor:
Fjern dækslet. Du er nødt til at afmontere gearstangen for at få dækslet helt af. (rengør dækslet på bagsiden hvis nødvendigt)
Afmonter koblingssneglen og frigør koblingskablet fra koblingsarmen (der er en lille tap der skal bukkes ned)
Bor nu et hul i akslen. Suzuki har været så flinke at lave et lille hul lige i midten, så det er nemt at komme i gang.
Start med et bor der kan gå ind i hullet, ca. 3 mm.
Bor 15 mm ind (mere behøves ikke) Husk at smøre med WD40 e.lign.
Bor derefter med et bor der er lidt større. Jeg gik ca. 1 mm op hver gang, indtil jeg til sidst var oppe på 7,5 mm (7 mm er muligvis nok)
Bor derefter 2-3 mm ind med et 8 mm bor, dette gør det meget lettere for gevindskæreren at få fat.
Herefter skærer du gevind i hullet. Husk at gøre det langsomt, da metallet er ret hårdt. Drej indtil det bliver stramt, drej ca. 1/8 omgang mere og drej derefter 1/2 omgang tilbage. Husk at smøre, f.eks. med WD40 undervejs.
Drej så meget gevind som muligt, jeg måtte stoppe da håndtaget på min gevindskærer ramte bolten til baggaflen.
Prøv at montere rotoren og se om bolten går langt nok ind til at holde rotoren fast. Hvis ikke er dit hul eller gevind ikke dybt nok.
Bemærk at rotoren skal have fjernet "kraven" (se billede), dette gøres nemmest på en slibesten.

Herefter skal vi have flyttet punktet hvor koblingskablet sidder på koblingsarmen, da det ellers vil ramme vores nymonterede rotor.
Det lille beslag som kablet fastgøres til armen med er nittet, så du skal have nitten ud. Jeg sleb den ene ende af nitten af på en slibesten.
Nitten erstatter vi med en 4 mm bolt.
Bor derefter et nyt hul lidt længere inde på armen. Se billede for hvor langt.
Slib armen ned så det gamle hul er helt væk.
Monter det hele og check at det ikke rammer rotoren når du hiver i koblingshåndtaget.
Bemærk i øvrigt at det lille beslag du nu har monteret med en bolt skal kunne rotere, ellers hæmmer du koblingsfunktionen.

Så skal sensoren monteres på dækslet.
Igen har Suzuki været flinke og placeret centrum af akslen på lige linje mellem to af monteringshullerne til dækslet, så det er forholdsvis nemt at måle sig til hvor sensoren skal placeres.
Start derefter med at lave det store hul til sensoren. Når du til sidst ved hvor den skal være så laver du det lille hul til bolten der skal holde sensoren på plads.
Bolten til sensoren er en 5 mm bolt og jeg vil anbefale at bruge en låsemøtrik til den.

Når du har monteret sensoren i dækslet (kunne også være gjort før da) så kobler du sensoren på dit speedometer (stikket findes under tanken lige foran luftfilterkassen) holder rotoren op til sensoren og roterer den. Herefter skulle dit speedometer gerne vise en hastighed. Hvis der ikke sker noget er din sensor muligvis defekt.

Når du er sikker på din sensor virker, så skal du have forlænget ledningen på den, da den skal nå helt op til stikket under tanken.
Jeg fandt et meget egnet stykke ledning i et strømkabel til en computer, det skal dog være et 3-polet kabel, da der er 3 ledninger til sensoren, men fordelen ved strømkablet er at det har en solid ydre isolering, som både beskytter og holder styr på de tre ledninger.
Over alle lodninger har jeg brugt krympeflex for at beskytte mod fugt og kortslutninger.
Test herefter sensoren igen.

Monter dækslet med sensoren og roter baghjulet. Nu skulle dit speedometer gerne vise en (urealistisk høj) hastighed.

Så nu mangler kun Speedohealeren. Formålet med den er at justere for forskellen i rotationshastighed mellem forhjulet og drivakslen.

Monter ledningen til Speedohealeren. Jeg fandt at det passede perfekt med at den kunne nå bagud til lige under førersædet.
Herefter mangler kun justeringen. Jeg lagde ud med en justering på -62,5% som nævnt i Jasons vejledning.
Det nemmeste er her at gå ind på www.speedohealer.com og bruge deres online beregning til at lave en guide med hvordan man gør.
Jeg fandt ud af at guiden skal følges meget præcist, når man skifter de små kontakter. Det kritiske er at man hele tiden har en kontakt på ON, da den ellers tror man er færdig med indstillingen.

Kør nu en tur og check at speedometeret passer nogenlunde.
Det kan justeres rimelig nemt efterfølgende på Speedohealeren.

Det var det. Nu er du klar til montering af din dyrt indkøbte GSX-R forgaffel !

Tilføjelse 6/5-2005:
Det lille beslag til koblingskablet viste sig ikke at kunne bevæge sig frit nok og har derfor ramt speedo rotoren (se billede), så det måtte jeg lige rette.
Desuden har jeg puttet låseolie på bolten der holder speedo rotoren, så den er sikret så godt som muligt. Det ville være ærgeligt hvis den røg af.

Det er her vi skal flytte speedometer sensoren til Sådan ser det ud under dæksletHer er koblingssneglen fjernetSå skæres der gevindRotor monteretKoblingsarm forkortetSådan løste jeg koblingskabeltilslutningen: to modspændte møtrikker og en split. Her kan du se sensor og rotor Speedosensor på plads Speedohealer kablet kan lige nå hertil. Det lille beslag til koblingskablet har siddet for stramt og har derfor ramt speedo rotoren
Udnyt chancen til at fjerne gammel kædespray !Her er der også brug for lidt rengøringSå er der boret et hul i akslenBemærk at Nyt hul boret i koblingsarmenKoblingskabel monteret igenTest om din sensor virker på denne mådeSpeedometersensor med forlænget kabelStikket til speedometersensoren er her foran luftfilterkassen. Det er her Speedohealeren skal kobles på.Speedohealeren kan lige sidde her.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------