Skift til GSX-R forgaffel - Indledning (opdateret 20/4)
Af Rune - d. 20-02-2005
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I denne indledning vil jeg kort fortælle hvorfor jeg går i gang med sådan et projekt, samt liste alle de dele jeg får brug for og så markere dem efterhånden som jeg får dem købt hjem.

Der er flere grunde til at jeg ville prøve at montere en GSX-R forgaffel og det er:

1) Udfordringen ved at samle det og få det til at virke. Formentlig en følgeeffekt af at have været glad for Lego som lille ;-)
Jeg er temmelig overbevist om at det er den primære grund til jeg gør det.

2) Udseendet. SV'ens originale forgaffel kan ikke ligefrem kaldes sej eller "sexet".

3) Forbedring af affjedringen. SV'ens originale forgaffel er på flere punkter en "økonomi model"

4) Forbedring af bremserne. Jeg har nogle gange ønsket mig lidt mere effekt af forbremsen, hvilket jeg nu burde få. Lad os bare håbe det ikke er for meget !

Det har desuden betydet en del at der er flere der har gjort det og beskrevet det på bla. svrider.com. Desuden får den lave dollarkurs det til at føles lidt mere økonomisk overkommeligt.

Det er grundene til hvorfor. Nu kommer så en liste over dele der skal bruges:

-Gaffelben
-Gaffelbroer, både øverste og nederste inkl. kronrørsaksel
-Clip-on'er
-Bremsekalibre
-Foraksel
-Forfælg og bremseskiver

Min oprindelige plan var at genbruge min egen forfælg, da den på SV650'eren indeholder speedometerfunktionen, hvilket den ikke gør på en GSX-R. Det ser dog ud til at jeg må droppe den ide, da jeg har fået målt at afstanden mellem bremseskiverne ikke er ens på hhv. SV'eren og GSX-R'eren og derfor ville bremseskiverne ikke passe i bremsekalibrene. Derfor har jeg skrevet foraksel og forfælg på listen.

I skrivende stund har jeg følgende dele:

-Gaffelben, gaffelbroer og bremsekalibre fra en GSX-R 1000 årgang 2003
-Højre clip-on fra en GSX-R 750 årgang 2004 inkl. radial bremsemastercylinder
-Venstre clip-on fra en GSX-R 1000 årgang 2003

Jeg har dog fundet ud af at de to clip-on'er ikke er ens og jeg skal derfor have en mere for at få et matchende sæt.

Opdateringer følger efterhånden som jeg får de resterende dele...

Opdatering 7/3-2005:
-Venstre clip-on fra en GSX-R 750 årgang 2004
-GSX-R foraksel

Opdatering 18/3-2005:
-Højre clip-on fra en GSX-R 1000 årgang 2003
-GSX-R forfælg
Så nu har jeg to sæt clip-on'er, så kan jeg vælge de bedste.

Opdatering 18/4-2005:
-Stålarmerede bremseslanger fra HEL
-Speedohealer til speedorelokeringen

Opdatering 20/4-2005:
-Speedosensor og -rotor
-Desuden har jeg valgt at satse på GSX-R 750 clip-on'erne (de andre er solgt)
GSX-R forgafffel inkl. bremsekalipere Højre clip-on modtaget, inkl. radial bremsemaster mm. Venstre clip-on modtaget, inkl. koblingsgreb GSX-R foraksel Ny venstre clip-on Højre clip-on fra en GSX-R 1000 GSX-R forfælg Stålarmerede bremseslanger fra HEL Speedohealer til speedorelokeringen Speedosensor og -rotor

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------